Brandse & Co er sat i verden for at hjælpe rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation med at få succes. På denne plads vil vi gerne dele vores viden og forhåbentlig hjælpe dig med at få succes med din forretning. Det første råd indenfor blogging er, at man ikke må tale om sig selv. Det råd vælger vi bevidst at ignorere i dette første indlæg. Vi vil nemlig gerne fortælle lidt om Brandse & Co.
Hvem står bag Brandse & Co?
Brandse & Co er en nystartet rådgivningsvirksomhed. Den er startet af Henrik Jensen. Ambitionen er, at hjælpe rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation med at få succes. Vi tror på, at kendskab til den seneste forskning og viden om rådgivningsvirksomheder kombineret med praktisk direktør-erfaring kan gøre vores kunders forretning mere succesfulde.
Min egen rejse som adm. direktør i bureauverden startede tilbage i 2002, som ansvarlig for det der i dag hedder Dentsu Aegis Network. Dengang var vi 35 ansatte (i dag er de vist ca. 400 i Danmark). Efter fire år som chef for Danmark havde jeg gjort det så godt, at jeg blev tilbudt at blive CEO for Norden. Det var jeg i mere end seks år (Jeg stoppede, da Dentsu overtog Aegis tilbage i starten af 2013). I Norden var vi godt 600 ansatte fordelt på mere end 20 bureauer. Dengang var der også en digital transformation i gang. Og vi lancerede, lukkede, opkøbte og fusionerede løbende bureauer for at tilpasse os de forretningsmæssige muligheder, som den digitale transformation gav.
Forskning kan bidrage til bedre performance
Efter lidt tilløb realiserede jeg en gammel drøm om at blive Ph.d. studerende. Emnet blev business model innovation med fokus på medie- og bureauverden. Her kunne jeg reflektere over alle de fejl, jeg selv havde begået, i min tid som bureaudirektør. En aha-oplevelse var, at den akademiske litteratur faktisk har svarene på en række af de performance udfordringer som rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation i Danmark har. Det kan du bl.a. læse om i mit Lommer legat fra 2015 – Hvordan ser fremtidens forretningsmodeller ud for de danske bureauer (PDF)
Der er utallige studier, som anviser, hvordan du kan få højere vækst og overskudsgrad. Måske ikke så mange indenfor den klassiske bureauverden, men masser indenfor andre rådgivningsvirksomheder. Fundamentet for Brandse & Co er, at vi altid har styr på den seneste viden og forskningen, som er relevant for, at rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation kan få succes.
Disruption i den danske bureauverden
Den danske bureauverden undergår en såkaldt ”disruption” i disse år. Det er de konstante teknologiske innovationer, som skaber dynamikken. Kundernes behov ændrer sig. Udviklingen er en udfordring for de eksisterende aktører og majoriteten kæmper med finansielle performance issues. Ligesom alle andre brancher går bureauverden fra at være relativ homogen til at blive mere og mere heterogen. Hver 14. dag bliver der etableret en ny rådgivningsvirksomhed indenfor kommunikation i Danmark. De færreste kalder sig et bureau. Derfor er rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation en bedre dækkende betegnelse end bureaubranchen.
Der er pt ca. 400 danske rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation i Danmark. De har 8.000 medarbejdere og kunderne investerer årligt 7 mia. i deres rådgivning og services. Visionen for Brandse & Co er aktivt at bidrage til en stærkere branche af rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation i Danmark.
Hvad kan Brandse & Co hjælpe dig med?
Vi påstår, at vi kan hjælpe rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation med at få succes. Hvad betyder det i praksis? Vi ved ikke særlig meget om public affairs, SoMe-kampagner, kreative koncepter, DMP’ere mv. Men vi ved en masse om, hvordan en rådgivningsvirksomhed indenfor kommunikation får succes med deres forretning. Målt på klassiske parametre som overskudsgrad, vækst, bruttoavance pr medarbejder mv.
Så hvis du gerne vil forbedre din forretningsmæssige performance, kan vi hjælpe dig. Ikke bare med at finde frem til hvad du skal forbedre, men også hvordan du skal forbedre det.
Vi har tre forskellige services: Masterclass kurser, hvor vi går i dybden med et specifikt forretningskritisk område; interne Workshops, hvor vi tager udgangspunkt i områder, hvor din virksomhed kan blive stærkere og bedre; Rådgivning, hvor vi er aktivt involveret i forbedringen af din forretningsmæssige performance.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på 40468589 eller Henrik@Brandse.dk, hvis du har en specifik forretningsmæssig udfordring eller opgave, som du gerne vil have sparring omkring.
Det at du er kommet hertil sætter vi pris på. Du er altid velkommen til at følge os via vores hjemmeside brandse.dk, på linkedin eller ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du adgang til vores seneste viden, som vi har indsamlet fra ind- og udland. Den er målrettet til ledelsen i rådgivningsvirksomheder indenfor kommunikation.
P.S. Flere har spurgt om, hvor navnet Brandse & Co stammer fra, og hvordan det udtales. Det udtales på dansk. Brandse er mit gamle kaldenavn og domainet var ledigt 🙂